Q & A med Chanette

1. Hvem er jeg – og hvor er jeg nu i mit liv?

Jeg er et rigtigt godt sted, for jeg er for alvor ved at finde ud af, hvem jeg er. Jeg har troet, at jeg var min historie eller et produkt af min historie. I dag lever jeg mere og mere fra min sjæl – og ikke fra mit ego, hvilket gør en kæmpe forskel. Det betyder helt konkret, at jeg slipper den adfærd og de mønstre, der har været i mit liv. Jeg står op om morgenen og er i ro indeni. Følelser kan ikke hylde mig ud af den. At gå fra ego til sjæl er en udviklingsvej, og jeg ser sådan på det, at tiden er inde til, at vi alle sammen kommer til at leve fra sjælen.

Hele mit verdenssyn har ændret sig i de sidste år. Jeg oplever alt indefra. Jeg er kommet hertil via mit arbejde. Igennem min clairvoyance og evne til at arbejde som et medie er jeg trænet i at kunne være tilstede på flere planer samtidigt. Jeg har en konkret erfaring med, at vi er sjæle, der bor i vores kroppe, men de fleste mennesker lever fra deres ego. De lever igennem energien fra deres mor og far, igennem overleveringer fra generation til generation og de mønstre, der er blevet nedarvet i deres slægt. Menneskeheden har slet ikke opdaget, at de ikke lever fra sjælen. Men når de en dag oplever det, vil de erfare, at der ingen angst, frygt eller drama er. 


2. Hvad er min baggrund?

Jeg voksede op i et nedslidt miljø på Nørrebro – med alkoholikere og narkomaner som naboer. Vi børn gik mere eller mindre ikke i skole. Vi var meget omsorgssvigtede, og det var os, der tog os af vores forældre. Min egen mor var alvorligt psykisk syg, skizofren og alkoholiker. Jeg var bange hele tiden, fordi min mor udsatte mig for fysisk og psykisk vold. Min far forsvandt, da jeg var fire år. Han havde selv så meget i baggagen, at han flygtede. Min mor døde, da jeg blev 18 år. Jeg ringede til min far, der var i Australien, og han sagde, at det måtte jeg klare selv. 


3. Hvorfor kunne jeg bryde mønstre og komme videre? 

Det, der har holdt mig oppe og fået mig igennem mit liv, er en indre stemme, der har fortalt mig, at det liv, jeg blev præsenteret for, ikke var sandheden. Min indre stemme har været min overlevelse! Den har fortalt mig, at ”dette vil ikke vare evigt, du skal nok komme ud på den anden side”. Jeg har også altid glædet mig til at blive 50 år, fordi jeg vidste, at når jeg blev det, ville mit liv se helt anderledes ud. Og det gør det jo virkelig også! 


4. Hvad hjalp mig på min rejse
?

Det har hjulpet mig at lytte til min krop. Da jeg var 23 år, fik jeg krampeanfald og blev hasteindlagt på hospitalet. Der var ingen, der kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Jeg var tvunget til selv at finde en udvej og en helbredelse. Jeg lå om aftenen og gik rundt om dagen og begyndte at lytte til og kommunikere med min krop. Jeg spurgte den, hvad den ville, og jeg lyttede til svarene. Uden at jeg vidste det, blev det startskuddet til det terapeutiske og spirituelle arbejde, jeg laver i dag, hvor jeg guider mennesker hjem til sig selv. Jeg skulle tage rejsen selv, inden jeg kunne hjælpe andre. Jeg har det jo sådan, at jeg ikke gider læse en bog, jeg vil selv erfare det, og det må man sige, at jeg har gjort.


5. Hvad er den vigtigste læring, livet har givet mig?

At jeg skal leve fra min sjæl. Det lærte Boris, mit afdøde barn mig. For over tyve år siden fødte jeg Boris, der kun nåede at leve i syv dage. Det var en helt sindssyg proces, for noget i mig vidste allerede fra graviditeten, at han kun ville være her kort. Jeg var på hospitalet med ham alle dage, og det lærte mig i den grad at blive indeni med det, der skete – og ikke flygte, som jeg plejede. Jeg blev nødt til at være i mig selv for at være med ham. Det lyder måske mærkeligt, men jeg lærte at være med smerten og stå i mig selv. Jeg turde være i smerten, men også at lade den slippe i min krop igen. Det ændrede mit liv. 

Det, jeg i dag oplever i mit arbejde, er, at alt for mange mennesker ikke vil være i smerten, men det betyder så også, at de har svært ved at være nærværende. Og hvis man ikke kan være nærværende, kan man faktisk heller ikke høre sin egen indre stemme og få fat på det guld, der ligger i den. Så der er med andre ord en udviklingsvej i at kunne rumme og være med sin egen smerte – det var alt det, som Boris lærte mig. Han åbnede ind til min sjæl. 


6. Hvad råder jeg andre til, der vil skabe forandring i deres liv?

Jeg råder andre til ikke bare at følge blindt med, men stoppe op og mærke efter, om det liv, de lever, er det rigtige for dem. Alt for mange følger indlærte mønstre og sidder fast i deres overbevisninger. De fyldes med frygt alene ved tanken om at gøre noget andet, end de plejer. De har tanker som ”Jeg kan ikke lide mit job, men jeg har mine penge, så jeg kan betale min husleje”. De bliver, hvor de er, selvom de ikke har det godt. I virkeligheden kommer succes og ægte livsglæde af den omvendte måde at være tilstede i livet på: Når vi forholder os til os selv, og hvad vi virkelig gerne vil, og hvad der giver os passion og glæde, bliver indtægten meget bedre. Det er her, at forandringen begynder at ske. Når du skaber dit liv ud fra, hvad der er sandt for dig, begynder dit liv for alvor. 


7. Hvad har min baggrund betydet for den måde, jeg arbejder med mennesker på?

Mine psykiske og clairvoyante evner udviklede sig i min barndom. Jeg kiggede på de mennesker, jeg havde omkring mig. Fangede deres øjne og prøvede at mærke stemningen. Jeg stolede ikke på nogen som helst. Jeg vidste ikke, hvor jeg havde dem. I dag siger mine klienter, at jeg kan læse dem som en åben bog, og at de føler, det er dejligt at blive set og mødt. De fortæller mig efterfølgende, at de har fået ro i sig selv og deres relationer, de har færre bekymringer, er mindre syge og er i det hele taget blevet mere glade, åbne og velfungerende. 


8. Hvor ser jeg, at de fleste mennesker går galt i byen?

De lytter for meget til andre! Andres erfaringer, andres historier. Men andre mennesker er jo ikke dig. Og andre mennesker kan tage fejl. Hvis man gerne vil tabe 20 kilo, så passer en kartoffelkur på nogle mennesker, men den passer ikke til alle. Du kan lade dig inspirere af andre, men det er ikke sikkert, at du skal leve og være i livet på den måde, som andre er det. Det er så vigtigt at lytte helt, helt dybt ind i sig selv. 


9. Hvad har overrasket mig mest i mit arbejde med mennesker?

Hvor meget de lever i deres følelser – og hvor meget smerte, det giver. Når vi lever i vores følelser, kan vi have svært ved at tilgive – blandt andet fordi vrede holder os fast. Der er også mange, der piner sig selv og fornægter kærlighed. De tror ikke, at tingene kan ændre sig. De lever i deres fortælling om deres liv: ”Jeg er opvokset med en far, der var psykisk syg, og derfor …”. De giver andre skylden for den følelsesmæssige situation, de sidder fast i. De glemmer selv at tage ansvar. 


10. Hvad er min drøm på længere sigt – fagligt og personligt?

Fagligt vil jeg gerne udbrede kendskabet til, hvor enkelt livet er, når vi lever i kontakt med vores sjæl. Jeg ønsker at hjælpe mennesker med at bevæge sig fra at leve fra deres ego til at leve fra deres sjæl. 

Personligt er mit ønske helt materialistisk. Jeg kunne tænke mig et stort hus eller gård, hvor der er plads til, at alle mine børn og børnebørn kan mødes. Jeg gik fra at være helt alene i livet til at have en stor flok omkring mig. Jeg har fem børn og snart fem børnebørn og de dejligste svigerbørn. Jeg har også fået et godt forhold til min far, der bor i Danmark. I dag føler jeg mig meget privilegeret og er stolt af den rejse, jeg har taget.